Ungdommens #Klimapagt
 
 
ungdommens_klimapagt_hvid-på-grøn.jpg

Sammen for retten til en sikker fremtid.

Ungdommen anerkender, at for at sikre vores fremtid, skal samtlige mennesker på planeten samarbejde – og her går vi unge forrest.

Vær med i vores fælles #Klimapagt og vis beslutningstagere overalt, at vi ikke vil bidrage til ødelæggelsen af vores egen fremtid.

 

Ungdommens #Klimapagt

Konsekvenserne af klimaforandringerne er allerede uomgængelige, og bliver tydeligere som tiden går. Det er intet mindre end livsnødvendigt, at vi lever op til Parisaftalen, og som samfund gør alt, hvad i kan, for at forhindre en 1,5°C temperaturstigning i det 21. århundrede.

Vi forpligter os på Ungdommens Klimapagt, fordi der ikke er et alternativ til en bæredygtig fremtid..

Omstillingen går for langsomt, men nu siger vi fra. Fremtiden er vores, og den magt vil vi indfri nu! Hvis virksomheder og politikere ikke arbejder for at sikre vores fremtid, vil vi ikke arbejde for eller støtte dem. Det er nu, der skal handles, og vi tager afstand fra dem, der modarbejder vores ret til en sikker fremtid.

Derfor har vi etableret Ungdommens Klimapagt, hvor vi forpligter os på følgende 4 punkter:

 

Vores forpligtelser

Vi vil støtte pension- og forsikringsselskaber, banker, fagforeninger og a-kasser, som ikke investerer i kul, olie og gas.

Vi vil forpligte os på at halvere vores klimaaftryk hvert 10. år, og opnå et årligt klimaaftryk på 2 ton i 2050.

Vi vil gøre vores til, at de virksomheder vi arbejder for, og de fællesskaber vi indgår i, vil agere bæredygtigt.

Vi vil arbejde for at alle partier lever op til Parisaftalen. Hvilket betyder en national reduktion af CO2-udledninger på mindst 70% i 2030 og CO2-neutralitet i 2040.

 
 

Tag del i udviklingen af Ungdommens #Klimapagt

Hvis vi skal have magt bagved ordene, kræver det, at mange tusinde unge skriver under og indgår Ungdommens Klimapagt med hinanden.

Der er derfor brug for mange hænder til at hjælpe med at sprede Ungdommens Klimapagt på de sociale medier, folkeskolerne, gymnasiernes og resten af uddannelsesinstitutionerne i Danmark.

 

Del Ungdommens #Klimapagt

Facebook, Instagram, Twitter, Snapchat. Klimapagten skal deles over det hele. Få dine venner med!

Bliv en del af koordinatorgruppen

Kontakt os endelig hvis du vil hjælpe til og få hele ungdommen foran megafonen. Sammen kan vi gøre krav på fremtiden.

 
DGSB logo.png